Sorg og Krise

Alle mennesker gennemlever på et tidspunkt i deres liv en personlig sorg og krise. En periode  

med sorg og krise kan skyldes forskellige begivenheder såsom kritisk sygdom, dødsfald, tab af 

et nærtstående menneske og et nært tilknytningsforhold og skilsmisse mm. Sorg er en naturlig  

proces, som kan bidrage til at hele den følelsesmæssige smerte, som oftest er forbundet med 

disse svære tab. I en sorg og kriseperiode er det typisk vigtigt for mennesket at have nogen at 

dele svære følelser med, og mange personer kan med stor fordel opsøge de familiemedlemmer 

eller venner, som fundamentalt i mennesket mobiliserer fornemmelser af tillid og tryghed. Det 

er især mennesker med sikker-base-funktioner, som har en stor betydning for bearbejdning og 

forløsning af sorgen. Samtaler med en psykolog kan også udgøre stor støtte i disse situationer.   

Det kan være aktuelt i forhold til begivenheder med menneskets oplevelse af bl.a. at være gået  

i stå i processen uden p.t. muligheder for at komme videre ved egen eller nære venners støtte. 

Terapien kan her være et rigtigt godt alternativ til personens her oplevet bl.a. uro, rastløshed,  

fortvivlelse, håbløshed, skyld, hævnlyst, vrede og skam, som ofte kan ses i det kliniske billede.   

Det er naturligt at være ked af det ved menneskets oplevelser af personlig krise, og det er ofte 

bedre at blive ked af det og turde vise det til andre end at ignorere sin sorg. Det at få grædt ud 

har f.eks. ofte en betydning i forhold at fjerne angst fra kroppen, som kan virke afspændende.  

Det skal dog betones, at disse kliniske billeder er meget forskellige fra menneske til menneske.  

Et menneskes reaktionsmønstre afhænger f.eks. af, hvordan dets opvækst har været, og hvilken 

følelsesmæssig tilknytning mennesket har haft til den person, som er mistet. Det er ofte også 

af stor betydning her, hvordan menneskets psykiske tilstand har været ved tabets fremkomst.   

Efter tabet af en kæreste eller ægtefælles eller en ven m.fl. kan den sunde, helende sorgproces 

gennemleves på mange måder. Det er her ofte vigtigt for mennesket at opleve og arbejde med  

den psykiske smerte forbundet med tabet og her at bruge tilstrækkelig tid, så accepten af tabet  

også kan blive en realitet ved processens afslutning. I sorgprocessen er det desuden ofte vigtigt 

at kunne konstruere en ny fortælling, hvori menneskets identitet og følelse af tilhørsforhold og 

tryghed integreres. Det verdenskendte, hollandske professorpar Stroebe og Stroebe inden for 

sorgforskning har afdækket to spor i sorgprocessen, både et tabsspor og et genindførelsesspor.  

Genindførelsessporet er hele det af menneskets liv efter tabet, som ligger uden for tabsfæren.  

I den sunde sorgproces bevæger mennesket sig ud og ind af tabs- og genindførelsessporet i en 

siksak-proces, og i tilfældet af mennesket er markant i ét af disse spor i processen kan der ses 

forhøjet fysiologisk arousalniveau i mennesket omkring 20 måneder efter tabet.  Det er således 

vigtigt, både at tabet bliver bearbejdet, samt at livet sideløbende leves i især en social kontekst 

efter tabet. En del personer undgår sorgen uden helt at være bevidst om dette, som kan foregå  

ved, at de har en forestilling om, at de ikke må lade sig overvælde af følelser måske af frygt for 

kontroltab. Det kan desuden foregå ved, at mennesker forsøger at undgå at lade følelserne få  

metaforisk sagt frit løb, fordi de måske er bange for emotionelt at bryde sammen og ikke at 

kunne få det bedre igen. Disse forestillinger forskyder dog blot ofte sorgen et stykke tid, men  

sorgen forsvinder ofte ikke af sig selv. Ved menneskets forsøg på at ignorere eller at undgå sin 

naturlige sorg, forlænger mennesket ofte sorgforløbet, som kan blive tiltagende og langvarigt.  

I forbindelse med det sidstnævnte bliver den verdenskendte, narrative terapeut Michal Whites 

begreb om “Remembering” aktuelt. Han skabte begrebet efter hans arbejde med mennesker, 

som oplevede kronisk sorg afledt af deres ofte praksis med ikke at forholde sig til tidligere tab. 

Ved behandlingen af disse mennesker, fandt han ud af især, at deres sorg især kunne forløses 

ved deres gentillknytning til det eller de personer, som disse mennesker havde mistet. Denne 

gentilknytning kan foregå på mange måder i praksis, og ved at give de afdøde et medlemskab 

til menneskets forestillede livsklub (Remembering) og gruppere dem med særlige kvaliteter at 

trække på og sideløbende i praksis at etablere en eller anden form for samspil med dem, kan  

relationen mellem personer igen vitaliseres, som kan have stor betydning for forløsning af sorg.  

Det er nærmest umuligt at fastsætte en tidsgrænse for et sundt og healende sorgforløb, da det 

kan vare et par måneder til flere år. Det er dog meget vigtigt her ikke at forcere denne proces,  

men at skabe muligheder for at gennemleve sorgprocessen med de ovenfor nævnte facetter.

Disse symptomer kan være meget svære at få greb om på helt egen hånd. Uanset hvor du

skulle befinde dig i denne proces lige nu, står vi til rådighed og kan være til stor gavn for dig.

De varmeste hilsner

Kenneth Steiner

Psykolog og Grundlægger