Selvskadende Adfærd

I tilfælde af selvskadende adfærd, har mennesket klare intentioner om at gøre fysisk skade på sig selv  

uden, at det er et selvmordsforsøg. Selvskade kan betragtes som en strategi for at holde livet ud ved 

at mennesket, gennem den selvskadende handling, forsøger at lindre en svær og ubehagelig, psykisk 

tilstand. På en måde kan selvskade således forstås som et forsøg på at beskytte sig selv. Det er svært 

at estimere antallet af forekomsten af disse handlinger, da mennesket her ofte foretager handlingerne  

alene uden andre menneskers bevidning heraf. Selvskadende adfærd debuterer ofte i teenageårene,  

og den optræder især blandt mennesker med svære psykiske problemer, som kan være affødt af deres 

oplevelser knyttet til svære, traumatiske hændelser i barndommen. Det er ofte vanskeligt at forklare, 

hvorfor nogle mennesker vælger at skade sig selv. Nogle skader sig selv, fordi de føler sig følelsesløse  

og kun kan mærke en tomhed. I disse tilfælde kan den fysiske smerte give dem en følelse af at være  

levende. Andre mennesker skader sig som en straf samt som en måde at håndtere svære emotioner.  

Selvskade har mange fremtrædelsesformer såsom bl.a. det at skære i sig selv og sluge for mange piller 

samt det at banke hovedet ind i ting eller det at lave brandmærker på sig selv. Hvornår og hvor hyppigt 

selvskade anvendes er foruden meget forskelligt. Selvskaden kan være tvangsmæssig med kontinuerlige 

forekomster og er ikke her direkte svar på en specifik sindstilstand. Selvskaden kan samtidig forekomme 

mere episodisk eller impulsivt, hvor behovet for selvskade kan opstå som en impuls, som personen her 

ikke kan håndtere og giver efter for. Den selvskadende adfærd kan ydermere udvikle sig til at blive en så 

stor del af personens liv, at den nærmest kan ses som identitetsskabende. Selvskaden bliver en handling 

her, som personen nærmest automatisk bruger som ressource mod ubehagelige affekter og hændelser.   

Selvskade er ofte forbundet med skam, og ofte søger personen med denne adfærd at holde dette skjult.  

At tale med en psykolog her kan opleves som en befrielse for mange personer med selvskadende adfærd 

da det at skade sig selv ofte kun giver en kort fornemmelse af lettelse, efter at handlingerne finder sted.  

Sammen med psykologen kan dette menneske få endnu mere adgang til iboende ressourcer, som kan  

anvendes i praksis til at realisere netop det liv, som mennesket her betragter som vigtigt og værdifuldt.  

De varmeste hilsner

Kenneth Steiner

Psykolog og Grundlægger