Selvmord

Det at begå selvmord betyder, at mennesket tager sit eget liv. Danmarks Statistik estimerer, at antallet 

af selvmord er omkring 600 om året i Danmark. Antallet af selvmord er med stor sandsynlighed højere, 

fordi hovedparten af alle selvmord ikke registreres. Antallet af selvmordsforsøg, som ikke lykkedes, er  

endnu højere. Rådgivningsorganisationen Livslinien vurderer, 10 selvmordsforsøg finder sted for hvert  

selvmord. Livslinien fremhæver nogle risikogrupper i den danske befolkning, som statistisk har en større 

risiko end andre for enten at tage sit eget liv eller forsøge på dette. Disse risikogrupper omfatter unge 

kvinder, ældre mænd, mennesker med en psykisk sygdom eller en alvorlig fysisk sygdom, mennesker 

med misbrug af euforiserende stoffer og alkohol og efterladte efter selvmord samt mennesker med  

tidligere forsøg på selvmord. Der er sjældent kun én enkelt årsag til menneskets overvejelser omkring 

selvmord. Dette menneske har typisk haft det svært i en længere periode, og det kan i den sidste ende 

være mindre ting, som afføder menneskets ønske om selvmord. Nogle livsbegivenheder kan dog have  

betydning for at nogle mennesker i perioder, lige efter disse begivenheder, kan være mere udsatte for  

selvmord. Disse begivenheder omfatter f.eks. skilsmisse, nylig diagnosticeret alvorlig sygdom, dødsfald 

eller afskedigelse fra arbejdet. Pårørende kan med fordel være særlig opmærksom på det menneske.       

Det at udpege helt specifikke symptomer på, at et menneske har fortællinger om at begå selvmord kan 

være vanskeligt. Fortællingerne bliver ikke altid udfoldet overfor andre mennesker, da mange personer 

skammer sig over at overveje at begå selvmord. Faresignaler på, at personen har fortællinger om eget 

selvmord kan være f.eks., hvis mennesket tydeligt mistrives igennem længere periode, samt hvis dette 

markant ændrer adfærd og fremsætter identitets- og omverdens konklusioner såsom “det hele kan være 

ligegyldigt”, “jeg vil bare væk”, “jeg kan ikke mere” og “det var lettere, hvis jeg ikke var her”. Symptomer 

såsom søvnløshed, isolation, ændret appetit, aggressive adfærdsmønstre og mindreværdsfølelser kan i  

nogle tilfælde også være faresignal. Det er vigtigt at være opmærksom på, at overvejelser om selvmord  

ikke altid betyder, at dette menneske ikke ønsker at leve mere. I nogle tilfælde kan selvmordsforsøg eller 

overvejelser herom være et desperat råb om hjælp. I andre tilfælde kan udførelsen af selvmordsforsøg 

betyde, at mennesket rent faktisk ønsker at dø. I alle disse tilfælde er det imidlertid vigtigt at tage dem 

alvorligt, hvis andre mennesker får kendskab til en person, som har selvmordfortællinger eller planer.  

Det menneske, som bevidner dette, kan med stor fordel være omsorgsfuld, anerkendende samt ærlig  

overfor det menneske, som er truet i forhold til selvmord.  Dette menneske kan desuden have gavn af 

samtaler med en psykolog.  Psykologen kan hjælpe det menneske med, i et fortroligt rum, at få sat ord 

på, hvad det er, der gør, at livet kan virke uoverkommeligt. Psykologen kan samtidig hjælp det menneske 

med at få adgang til de oversete handlinger, værdier og de nye historier, som kan styrke lysten til livet.   

Det kan foruden for pårørende være meget hårdt at være vidne til at et menneske, som man holder af, 

ikke ønsker at leve længere. Nogle pårørende kan opleve at være meget svigtet, og andre kan føle skyld 

og bebrejde sig selv, at dette menneske fravælger livet. Psykologen kan samtidig her være gavnlig, da de 

pårørende her vil kunne udfolde og bearbejde affekterne af svære fortællinger i et for dem trygt miljø.  

De varmeste hilsner

Kenneth Steiner

Psykolog og Grundlægger