Vrede

At give udtryk for vrede er et fundamentalt og naturligt behov for alle mennesker. Mange mennesker har dog svært

ved at give udtryk for vrede på en konstruktiv måde. Nogle mennesker viser derimod aldrig vanskeligheder i forhold

at give udtryk for vrede på en hensigtsmæssig måde. Atter andre mennesker undertrykker deres vrede og vender den

indad og tillader vredesfølelser at eksistere på et intrapsykisk plan. Andre mennesker kan endelig have svært ved at

styre deres temperament og reagerer i affekt ved f.eks. at råbe og skrige i vrede, som nogen gange kan afføde vold.

Sidstnævnte adfærd kommer oftest til udtryk i personers samspil ved deres tidligere brug af et aggressivt repertoire.

En stærk vrede kan være affødt af indre fysiologisk spænding, som kan forstærkes ved udskillelse af mere adrenalin

og noradrenalin i kroppen end, når mennesker ikke er vrede. Flere longitudinelle forskningsstudier har vist, at det

er uhensigtsmæssigt fysiologisk for kroppen at håndtere vrede både med undertrykkelse af vreden samt med stærke

affektudbrud. Begge disse yderpositioner, på et kontinium af handlinger, øger ofte risikoen for hjertekarsygdomme,

herunder blodpropper i hjertet og hjernen. Rolig håndtering med åbenhed i dialog om vreden ses her som adækvat.

Vreden opdeles ofte i 5 typer. Først og fremmest er identificeret en “Trods-vrede”, som ses ved personens trodsighed.

Denne type vrede kan opstå i f.eks. sammenstødet mellem personens egen vilje og andres vilje. Det kan forekomme

ved f.eks., at personen ønsker at ville gennemføre aktivieter alene og bliver hindret heri pga. afhængighed af andre.

En “Uretfærdighedens vrede” er desuden identificeret, og denne kan afføde en fantasi om hævn eller få mennesket

til at gennemføre aggressive aktiviter for at modbevise dem, der repræsenterer uretfærdigheden. Uretfærdighedens

vrede skaber f.eks. grobund for at skabe foreningsliv med moralske og politiske budskaber. Uretfærdighedens vrede

kan komme til udtryk hos de mennesker, som har et markant ønske om at forandre verden til et mere refærdigt sted.

En “Martyr vrede” er foruden identificeret, og denne repræsenterer den selvhøjtidelige og opofrende vrede. Denne

Martyr vrede kan komme til udtryk i udsagn såsom “Se, hvad jeg har gjort for dig, og du gør absolut intet for mig”.

Martyr vreden kan være et udtryk for dyb afmagt men rummer ofte et ønske og et krav om at få noget magt, som kan

opnås gennem vredesudtrykket. Vreden søger tilpasning af andre og forstærkes ofte ved kravs ikke imødekommelse.

En “Aktiv vrede” er samtidig identificeret, og denne kan influere på centralnervesystemet, så mennesket kommer i

arousal med her markant udskillelse af adrenalin og noradrenalin spredt til kroppen med også kroppens beredskab

til kamp indimellem til følge. Denne vrede kan her blive til raseri med menneskets markante fokus på det eller den,

som de er vrede på. Aktive vrede i udbrud kan således afføde destruktive handlinger, som mange senere fortryder.

Den sidste type vrede kaldes “Passiv vrede”, og denne vrede opstår typisk ved menneskets undertrykkelse af vreden.

I den vestlige verdens samfund er det ofte forbundet med tabu at udtrykke stærk vrede, og mange mennesker søger

derfor at løse konflikter ved metaforisk sagt at lægge låg på deres vrede, men passiv vrede er ikke konfliktløsende.

Ved menneskets passive vrede undertrykker dette årsagen til vreden, og vredereaktioner forstærkes i mennesket.

Den passive vrede kan samtidig hæmme mennesket i at sige fra og sætte egne grænser og kan ødelægge relationer.

Passiv vrede kan endelig komme til udtryk i fantasier om at udleve vreden og i værste fald skabe ukontrollerede

agressioner, som vil kunne finde sted i tilfælde af psykens svækkede kapacitet til at rumme mere uforløst vrede.

I terapien kan vi sammen søge at udfolde fortællingen om vreden og de negative effekter, som er forbundet med den.

Vi kan desuden sammen foretage en evaluering i forhold til karakteren af forandringer, som skal finde sted i forhold

til vreden. Vi kan også grundigt udfolde dine frusterede intentioner, håb, ønsker og drømme, som implicit findes i

problemfortællingen. Vi kan også eksplicitere de diskurser, som du trækker på i forbindelse med vredeshåndtering

og eventuelt sammen kritisk reflektere over, om du forsat ønsker at trække på disse diskurser, eller om du har behov

for erstatning af dem med andre diskurser, som måske vil kunne bringe dig tættere på dit ønske om hensigtsmæssig

håndtering af vreden. Vi kan foruden sammen skærpe vores opmærksomhed på dine oversete handlinger uden for

konteksten af problemfortællingen og herved skabe fokus på dine handlinger, som har været effektive indimellem i

forhold til at formindske eller eliminere vrede. Vi kan således sammen skabe en alternativ fortælling baseret på dine

levede erfaringer med at håndtere vrede, som du løbende kan anvende som ressourceresovoir i vredeshåndteringen.

Vi vil løbende søge at følge din gennemspilning af dine nye fortællinger og din brug af dit handlingsrepertoire knyttet

hertil, så vi sammen gør en ihærdig indsats for at skabe de forandringer, du havde intention om forinden terapien.

I tilfældet af dit behov for det vil psykologen også kunne hjælpe dig med opstilling af konkrete mål og delmål til din

brug i forandringsprocessen i dit hverdagsliv, hvorved du får mulighed for at kunne påvirke dit liv i ønskede retning.

I tilfældet af dit behov for det, vil psykologen ydermere kunne anbefale og instruere dig i brugen af afslapning- samt

meditationsteknikker således, at du kan genfinde din egen balance og undgå inadækvate reaktioner, som går imod

dine egne intentioner. Disse nævnte symptomer kan være svære at få greb om helt på egen hånd, og derfor står vi

fleksibelt til din rådighed og vil kunne være til stor gavn uanset, hvor du befinder dig i forandringsprocessen lige nu.

De varmeste hilsner

Kenneth Steiner

Psykolog og Grundlægger