Traumer og PTSD

Fænomenet traume omfatter både fysiske og psykiske beskadigelser. Fysiske traumer er af legemlig karakter, og det

begreb bruges i medicinske kontekster i forbindelse med alvorlige, fysiske skader på en person affødt af bl.a. ulykker.

Psykiske traumer kan opstå efter alvorlige begivenheder, og disse påvirker menneskets mentale tilstand markant og

kan opstå efter bl.a. vold, seksuelle overgreb, alvorlige ulykker samt krigssituationer. De traumatiske oplevelser kan

skabe så intense og omfattende effekter, at de kan være svære at håndtere helt på egen hånd. Traumatiske oplevelser

har typisk en tendens til at afføde smertelig indflydelse på personen selv og andre mennesker, og det er derfor vigtigt

at få disse hændelser bearbejdet. Disse effekter kan omfatte bl.a., dels det at den emotionelle smerte kan være så stor

at det kan være svært for mennesket at betro sig til de andre mennesker, og dels det at mennesket ikke tør at etablere

nye sociale relationer, fordi de traumatiske hændelser kan have svækket menneskets grundlæggende tiltro til verden.

Traumatiske reaktioner kan skabes ved at mennesket, under den traumatiske oplevelse, har følt sig bl.a. bange for at

miste livet, skrækslagen, handlingslammet, hjælpeløs, krænket eller essentielt ligegyldig. Kliniske symptomer på en

traumatisk reaktion kan være bl.a. undgåelsesadfærd med menneskets forsøg på at undgå beslægtede begivenheder,

svækket kapacitet til at knytte emotionelle bånd, overdrevent behov for andre mennesker med oplevelser af utryghed

i eget selskab, søvnbesvær, depression, angst, vrede og markante flashbacks knyttet til den traumatiske begivenhed.

Nogle mennesker, som har oplevet en traumatisk begivenhed, har en risiko for at udvikle diagnosen Post Traumatisk

Stress (PTSD). I tilfælde af menneskets udsættelse for en traumatisk begivenhed, kan det ofte være til stor fordel at

kontakte en psykolog og muliggøre at oplevelsen og følelser knyttet hertil kan bearbejdes i en tryg og sikker kontekst.

De traumatiske begivenheder kan opleves gennem hele livet. I menneskets barndom kan disse være affødt af bl.a., at

forældrene ikke har anerkendt menneskets behov og følelser. Det kan være kommet til udtryk ved, at forældrene har

fremvist følelsesmæssig indifference overfor barnet, eller at barnet selv har været overladt til fremskaffelse af mad og

tøj, eller at barnet har været mishandlet herunder også barnets udsættelse for seksuelt misbrug i og udenfor familien.

Omsorgssvigt som barn af emotionel og fysisk karakter kan skabe senere alvorlige effekter, som kan omfatte bl.a, det

at miste basal tillid og tryghed i forholdet til andre mennesker, og det at intime forhold bliver svære pga. menneskets

indtagelse af forsvarspositioner og menneskets skærpede opmærsomhed i forhold til at blive udnyttet og svigtet, og

det at opleve en generel reduceret relationskompetence med også menneskets oplevelse af social angst affødt heraf.

Jævnalderene og voksne uden for den nære familie har foruden også betydning for, hvordan personlighedsdannelsen

og personlighedsudviklingen foregår.  Mobning i skoleårene kan f.eks. for nogle mennesker være forbundet med så

stor en smerte, at det senere i livet kan have stor betydning i forhold til forsigtighed med at omgås andre mennesker.

Traumatiske oplevelser i barndommen indlejres ofte i menneskets kognitive repræsentationer. Den verdensberømte

amerikanske udviklingspsykolog Daniel Stern har kaldt dem RIGs, som betyder Repræsentationer af Interaktioner,

som er blevet Generaliserede (Stern,1991). Repræsentationer indeholder det typiske fra barnets samspiloplevelser,

som efterhånden afbildes som repræsentationer i hukommelsen som generaliserede minder, og som typisk væves ind

i hinanden til et samlet indre billede på en selvregulerende anden (måder at være sammen med en anden). Personen

kan derfor have mange forskellige RIGs omfattede bl.a. en intimitets RIG, grænse RIG samt en selvstændigheds RIG.

I de første af barnets omkring 6 leveår er repræsentationerne særlige sensitive for påvirkning, men repræsentationer

kan modificeres senere i livet ved personens tilvejebringelse af forholdsmæssigt flere nye erfaringer end de tidligere.

Disse RIGs kan således få stor betydning for bl.a. menneskets samspil med andre personer senere i livet, og hvordan

mennesket her fortolker og forstår andre menneskers motiver. Efter traumatiske oplevelser kan repræsentationerne

komme til at bære præg af usikkerhed, mistillid og frygt knyttet til sociale samspil, og menneskets eget selvbillede

kan komme til at blive præget af manglende tiltro til egne kompetencer, usikkerhed, tomhed og måske selvhad. Disse

effekter kan være psykisk smertelige i livet pga. den manglende selvaccept samt de oplevede relationelle problemer.

I voksenlivet kan traumatiske oplevelser også afstedkomme, at menneskets verdens- og selvbillede rystes og ændres.

Traumatiske begivenheder kan omfatte komplicerede fødsler, børns sygdom og død, utroskab, ulykkelig skilsmisse,

ulykker, overfald, katastrofer og tortur mm. Voldtægtsforsøg og drabsforsøg og pludseligt opstået dødsfald blandt de

nærmeste familiemedlemmer er voldsomme begivenheder, som typisk medfører etablering en traumatisk reaktion.

Det er dog meget individuelt forskelligt, hvad der opleves som traumatiske hændelser, og hvordan de maniferer sig.

Post Traumatic Stress Disorder eller PTSD er en anerkendt psykiatrisk diagnose i Danmark beskrevet i det officielle

diagnosesystem ICD-10 fra Verdens Sundhedsorganisation WHO. Det særlige ved PTSD diagnosen, sammenlignet

med andre psykiatriske diagnoser, er især at mennesket skal have oplevet en særlig traumatisk hændelse for at blive

diagnosticeret med PTSD. Denne hændelse kan bestå i, at personen har været i en situation, hvor personens eget liv

har været true, eller hvis personen har været vidne til en anden persons død eller meget alvorligt tilskadekomne. Det

kan bl.a. være, at en soldat enten selv er blevet beskudt eller har været vidne til, at en anden soldat er blevet beskudt.

Som nævnt kan det også være ved personens beskadigelser hårdt i ulykker og i seksuelle overgreb. PTSD kan således

affødes af både hændelser, personen er direkte deltager i og hændelser, hvor denne er vidne til alvorlige hændelser.

Symptomer på PTSD er mange og kan variere meget forskelligt hos mennesker. Først og fremmest ses ofte gentagne,

ufrivillige erindringer fra hændelse og stressende og ubehagelige drømme knyttet hertil. Dissociative reaktioner, som

f.eks. flash-backs, hvor personen føler eller reagerer som om, at personen er tilbage i den traumatiske hændelse og/

eller intense og ubehagelige fysiske og psykiske reaktioner ved særlige stimuli, der minder personen om hændelsen,

forekommer også ofte. Personen fremviser desuden ofte afvigende adfærd og søger at undgå stimuli, som aktiverer

erindringer om hændelsen. Personen kan foruden have store problemer med søvn og kan virke irriteret, aggressiv og

kan opleve koncentrations- og hukommelsesbesvær og selvdestruktiv adfærd og kan foretage distance til mennesker.

Mange kan konkret opleve ikke at kunne huske store dele af hændelsen og kan udvikle negative, kognitive mønstre

om sig selv og andre, som etableres i tanker om, at det var personens egen skyld, samt at andre ikke er til at stole på.

Diagnostisk skelnes mellem diagnosen Acute Stress Disorder (ASD) og PTSD. I tilfælde af symptomer varer mellem

tre dage til én måned efter den traumatiske hændelse anvendes diagnosen ASD. Ved PTSD er det et kriterium, at

personen har oplevet symptomerne i mere end én måned. PTSD som diagnose kan være invaliderende for de berørte

personer og komorbiditet mellem PTSD og andre psykiatriske diagnoser forekommer ofte, som betyder, at personer

med PTSD ofte foruden kan have flere andre symptomer fra andre kliniske diagnoser såsom angst samt depression.

I behandlingen af traumer og PTSD vil psykologen kunne hjælpe dig med at udfolde problemfortællingen om selve

traumet og effekterne, som er knyttet hertil såsom depressive tanker, tilbagevendende erindringer af traumet, vrede,

emotionel følelsesløshed, tomhedsfølelser og skyldfølelser. Psykologen vil samtidig kunne bidrage til evaluering af

effekterne og bidrage til udfoldelse af din fortælling om intentioner, håb, drømme samt ønsker knyttet til forandring.

Psykologen vil også løbende med dig kunne identificere de oversete, unikke handlinger udenfor problemfortællingen

hvorved en alternativ fortælling kan skabes, som vil kunne modificere og dermed ændre karakten af den traumatiske

oplevelse gennem din løbende anvendelse af den nye fortællings ressoucer i dit hverdagsliv. Du vil herved kunne få

adgang til iboende levede, konkrete handlinger, som du vil kunne bruge til opnåelse af tillid til andre mennesker og

styrkelse af dine kompetencer. Det vil således være meget vigtigt at genfortælle en ny fortælling uden for konteksten

af problemfortællingen, som ved en gennemspilning løbende i dit praktiske hverdagsliv, vil kunne forandre traumet.

Centralt er også, at gøre den traumatiske hændelse til del af fortiden og skabe tiltro til, at du kan mestre dit eget liv.

I tilfældet af du har behov for at få besvaret spørgsmål eller har lyst til at kontakte os, er du velkommen til dette. Du 

kan enten skrive til psykolog og grundlægger Kenneth Steiner på E-mail  info@netpsykolog24syv.dk eller kontakte

mig på telefon 23419179. Du kan også kontakte os gennem udfyldelsen af kontaktformularen, som du kan se ved at

trykke på linket Book tid Online. Du kan endelig få endnu flere informationer om os ved at trykke på linkene til alle

vores sociale medier nederst på denne side, og på Facebook kan du samtidig kontakte os gennem kontaktformularen.

Vi ser nu frem til at høre fra dig samt til at bidrage til den nyorientering i arbejdet med traumet, som er vigtig for dig.

De varmeste hilsner

Kenneth Steiner

Psykolog og Grundlægger